Så er det første år med elbil og solceller gået og jeg har forsøgt at samle lidt data:
- Vores forbrug til opladning af elbilen udgjorde cirka 4.500 kWh hjemme det første år, og den lader stort set kun hjemme, med små svipture til Jylland/Sverige som undtagelse, så DC opladning udgør yderligere 440kWh.
- Med 25.000 km/år giver det 5,06 km/kWh for det første år.
- Sætter vi elprisen til 1,2DKK/kWh (vi får nedslag i afgiften pga. varmepumpen) giver det under 6.000 DKK/år i udgifter til “brændstof”.
- Tidligere lå vores udgifter til brændstof på cirka 1.200 DKK/måned, så alene der er der tale om en halvering.
- Vores 7,1kWp solcelleanlæg har produceret cirka 6.700 kWh de seneste 12 måneder, og af disse har vi selv anvendt cirka 3.400 kWh, mens resten er solgt til Vindstød til spotpris.
- Det giver kun en udnyttelsesgrad på solcellerne på 51% det første år, hvilket ligger et godt stykke fra de 73%, som Viva Energis modelberegninger viste.
- Det er svært at opgøre, hvor meget vi har sparet på elregningen med solcellerne, da forbruget svinger fra år til år, og man tillige skal tage højde for, at afgifterne svinger over døgnet, så vi f.eks. har større effekt af batteriet henover “kogezonen” kl. 17-21, hvor transportafgiften er højere.